Live auktioner
Smilende elev fra El Cambio Academy sidder i klasseværelset med kuglepen og kladdehæfte

● Om kampagnen

Vi bygger en skole
på El Cambio Academy

Alle auktioner udbydes for at kunne etablere en skole på akademiet i Uganda. Overskuddet går til skoleudstyr, mad og lønninger til lærere — så børnene får en skoledag, der faktisk gør dem klar til livet på og uden for banen.

Se auktionerneMål: 300.000 kr.

Mere end fodbold

El Cambio Academy i Uganda blev skabt ud fra en enkel overbevisning: fodbold kan være meget mere end et spil. Det kan være vejen til uddannelse, personlig udvikling og en fremtid, der ellers ikke var inden for rækkevidde.

I dag støtter akademiet unge spillere på fulde legater med træning, bolig, mad, lægehjælp og skolegang. Spillerne bliver ikke kun udvalgt for deres talent, men for deres karakter, nysgerrighed og vilje til at lære.

Det sidste store hul i puslespillet er skolen. Undervisningen foregår i dag under vilkår, som ingen af os ville acceptere for vores egne børn — og det er præcis det, denne kampagne skal ændre.

Elev fra El Cambio Academy tager noter i et fyldt klasseværelse

Sådan ser hverdagen ud i dag

En lang skoledag uden for akademiet

I dag går børnene på en ekstern skole uden for akademiet. Skoledagen er lang – typisk fra kl. 7 til 15-16, nogle gange helt til kl. 17, svarende til 8-10 timers skolegang.

Undervisningen foregår i klasseværelser med over 70 elever ad gangen, og formen er envejsundervisning, hvor lærerne underviser, og eleverne primært lytter og modtager.

Samtidig er maden på skolen ikke optimal rent ernæringsmæssigt, hvilket yderligere hæmmer børnenes udvikling – både fagligt og fysisk.

Denne virkelighed er en central del af baggrunden for, at vi ønsker at etablere vores egen skole.

Elever i grønne skoleuniformer sidder tæt sammen ved skolebordene

Hvorfor ECA vil etablere sin egen skole

En ny skole skabt til børnenes behov

01

Bedre studieforhold

Vi ønsker klasser med omkring 10 elever pr. lærer, i stedet for de 70-80 elever, man ofte ser i ugandiske skoler i dag. Ved at ansætte vores egne lærere og drive skolen selv kan vi sikre en tættere kontakt mellem lærer og elev, hvor den enkelte bliver set og udfordret på sit niveau.

02

Et nyt, mere refleksivt skolesetup

Vi henter inspiration fra den danske skoletradition, hvor undervisningen i højere grad foregår i grupper og bygger på dialog og refleksion. Det handler om at skabe en åben vidensdeling, hvor der diskuteres langt mere, end man normalt ser – ikke kun hvad facit er, men hvad resultatet kunne være, og hvordan det kunne have set anderledes ud.

03

Teknologi og undervisningsform

Eleverne får adgang til ITP, så de i højere grad kan arbejde online i undervisningen, kombineret med struktureret gruppearbejde som en fast del af hverdagen.

04

Kortere skoledag, bedre balance

Ved at drive vores egen skole kan vi reducere skoledagen fra 8-10 timer til omkring 6 timer. Det giver bedre indlæring, fordi eleverne er mere friske og fokuserede, og det efterlader mere tid og overskud, når de kommer hjem på akademiet.

05

Integration med akademiets liv

Når skoledagen er kortere, får eleverne bedre mulighed for hvile, yderligere styrketræning, mental træning og lektiehjælp efter skole. Samtidig kan vi selv indbygge elementer som meditation og yoga i skoledagen og tilrettelægge skemaet fleksibelt, fx med morgentræning, alt efter hvad der giver mening for eleverne.

06

Det samlede resultat

Tilsammen betyder det bedre og mere veluddannede studerende, bedre fodboldspillere med højere grad af restitution, hvile, rigtig kost og mental træning – og ikke mindst et bedre ungdomsliv, hvor der også er plads til at hvile og puste ud i en ellers hektisk hverdag med skole, træning, fodbold og forventninger.

Gruppe af elever fra El Cambio Academy smiler foran akademiets bygningTo elever fra akademiet står ved målstolpen på fodboldbanen efter skoledagenElev fra El Cambio Academy koncentreret om skolearbejde

Målet

300.000 kroner til en rigtig skole

Vi samler 300.000 kroner ind gennem auktionerne over signerede og matchworn fodboldeffekter samt virksomhedssponsorater til kampagnen. Pengene går blandt andet til:

Skoleudstyr

Tasker, blyanter, blokke, bøger og computere, så undervisningen kan foregå med ordentlige redskaber.

Lønninger

Lokale lærere skal ansættes, så holdene bliver små nok til, at hvert barn bliver set og hørt.

Mad

Et sundt måltid frokost hver dag, så børnene har energi til både undervisning og træning.

Alt sammen skabt lokalt, drevet lokalt og med børnene i centrum. Byder du på en effekt, bygger du en skole.

Vil du være med?

Byd på en effekt — eller kontakt os om et virksomhedssponsorat til kampagnen.

Se auktionerne